Tusindbens logo

Vi tæller ben

Da vi startede Tusindben i foråret 2002, kom spørgsmålet hurtigt: ”Hvad skal vi kalde vores gåture?”

Ret hurtigt kom ideen: ”TUSINDBEN”. Ja, og så kom næste ide: “Så må vi tælle benene, der går!”
Så det gør vi. Hver gang tæller vi deltagerne og ganger det med to for at få antallet af ben, der har travet rundt i skoven. Når vi runder 1000 ben, fejrer vi det med en kop kaffe og lidt kage.

Tusindben skulle have et logo til det trykte program, og det skulle selvfølgelig være et tusindben. Senere kom hjemmesiden til, hvor logoet også findes.
Tegningen af tusindbenet med vandrestøvler og rygsæk er lavet af Niels Lodberg.